Earmen Tr-Amp DAC

Earmen TR-Amp anmeldelse

Earmen TR-Amp – en lille DAC forstærker med masser af power

Produktet er udlånt af DuneBlue

Earmen TR-Amp er et af de nye produkter Earmen har lanceret for nylig, produkterne er designet af Milomir “Miki” Trosic som er skaberen af søsterselskabet Auris Audio som er et anerkendt mærke indenfor Hifi, de producere primært highend produkter indenfor forstærkere og DAC. 

Earmen fokusere udelukkende på transportabelt udstyr og har med denne model lavet en en transportabel forstærker, med batteri, mange ud og indgange og masser af kraft.

Indpakning, tilbehør og design

Der er ikke så meget at nævne om selve emballagen, simpel og stilrent.

I kassen finder vi selve forstærkeren, et lille stofetui / sleeve med elastik til at lukke det, og et USB-C til USB-A kabel.

Designet er råt, alu kabinettet føles utrolig lækkert, indgange, volume hjul osv. føles som rigtig høj kvalitet, den føles robust. 

Enheden er udlånt, så jeg vil ikke prøve kræfter med at tabe den, men jeg tror ikke den vil tage skade, den er bygget som en tank.

Earmen Tr-Amp DAC med etui
Earmen Tr-Amp DAC med etui

Specifikationer

  • ES9038Q2M Sabre 32 reference DAC chip.
  • Super Low ESR tantal capacitor i strømforsyningen.
  • 3700 mA batteri op til 10 timers musik afspilning
  • Seperat DATA og Opladnings port (USB-C)
  • Analog volume kontrol til både PreAmp og Direkte Amp brug
  • Dual input – 3.5 mm og 6.3 mm
  • Analog switch til valg Direct DAC eller PreAmp funktion
  • Metal aluminium kabinet – fås i rød og sort.
  • understøtter op til 384kHz, DSD256
  • TPA6120 til forstærker delen
  • MQA understøttelse (Tidal masters)
  • 240 gram

Nedenstående er fra Earmen’s egen hjemmeside:

HeadAmp
THD+N (2.7V, 32R)<0.005%
SNR>114dB
Dinamic range>107dB
Power16 Ω>2.5V/400mW
32 Ω>3.4V/350mW
Line outDirectPreOut
Output2.1V3.4V
THD+N<0.005%<0.007% (2.8V)
SNR>114dB>114dB
Dinamic range>107dB>107dB
Chanel separation>107dB (1kHz)>103dB (1kHz)
Earmen TR-Amp DAC set bagfra
Earmen TR-Amp DAC set bagfra

Test udstyr

Til at lytte med er følgende anvendt til denne DAC test af Earmen TR-Amp

Kilder:

Spotify via bærbar computer med Windows 10 Pro

Spotify via Huawei P30 Pro (Android smartphone)

FLAC filer via Foobar afspiller på Windows 10 Pro

Tidal Hifi – Windows 10 Pro og Android, både alene og gennem USB Android Player Pro.

Høretelefoner:

Åbne: Philips Fidelio X2HR, Hifiman Sundara

Lukkede: Sennheiser HD 569

In-ear: Shanling ME100, Earsonics S-EM6 V2

Der er udelukkende blevet lyttet uden Equalizer indstillinger i Windows.

Perfekt til Desktop brug, men også på farten

Den lille formfaktor kombineret med både 3.5 mm og 6.3 mm output samt den mængde af power der er i Earmen TR-Amp gør den perfekt hvis du ikke har for meget plads at gøre med på skrivebordet.

Under bunden sidder der 4 gummifødder som gør den ligger stabilt på skrivebordet.

Det er en fryd at have både 3.5 mm og 6.3 mm udgange til rådighed så man ikke skal bøvle med adaptere osv. når man skifter mellem flere forskellige sæt hovedtelefoner.

Størrelsen gør den nem at have med rundt, den er nok ikke ideel at rende rundt med i lommen tilsluttet din smartphone, men den har en perfekt størrelse til at sidde med ude på terrassen eller have med i sommerhus eller campingvognen for eksempel.

Jeg mindes ikke at have set en så lille DAC med så meget power i forstærker delen i denne formfaktor, ihvertfald ikke i det prisleje Earmen TR-Amp befinder sig i, hvilket er i 2000 kr klassen.

Hifiman Sundara er en forholdsvis sulten hovedtelefon, trods den lave Ohm skal der en del forstærkning til at spille dem op, og de lyder markant bedre med en god forstærker på. 

Her skuffer Earmen Tr-Amp overhovedet ikke, efter en kvart omgang på volume hjulet spiller de for fulde skrald.

Til sammenligning skal Fiio K3 op i nærheden af 85-90% af sit volume hjul for at få samme lydstyrke, imponerende! 

Earmen TR-Amp DAC set forfra
Earmen TR-Amp DAC set forfra

Ingen pjat med Android 

Nogen DAC forstærkere kan godt drille lidt med Android telefoner, der kan være nogle indstillinger der skal ændres, for at den afspiller i den kvalitet man vil, uanset om man anvender USB Android Player Pro app’en, Tidal eller Spotify. 

Førstnævnte detekteret Earmen TR-Amp med det samme som MQA kompatibel og spillede musikken korrekt fra første sang.

Med det indbyggede batteri er der heller ingen grund til bekymring for at den suger på telefonens batteri og sluger alt strømmen. 

Og med tænd/sluk funktionen via volume hjulet behøver man ikke frakoble enheden til telefonen hvis man vil holde en pause.

Lyden med Earmen TR-Amp

Kortest sagt er lyden med denne lille perle fra Earmen krystal klar, den er luftig og sprød.

Lyden er meget balanceret, den tilføjer ikke noget ekstra bass eller lignende. 

Earmen TR-Amp tilføjer dog en anelse mere sprødhed og soundstage da jeg skiftede mellem den og Fiio K3 med mine Philips Fidelio X2HR. En hovedtelefon som kan mangle lidt lyse toner og diskant, de fik mere liv med Earmen foran. 

Med Hifiman Sundara spændt på er der virkelig sprød, og detaljerig musik i lange baner, jeg tror den gør sig rigtig godt med planar magnetiske hovedtelefoner, jeg havde desværre ikke andre hovedtelefoner af den type liggende at teste med.

Earmen TR-Amp DAC sammen med hifiman Sundara og Philips Fidelio X2HR
Earmen TR-Amp DAC sammen med hifiman Sundara og Philips Fidelio X2HR

Smider vi IEMS (in-ear monitors) på skuffer Earmen TR-Amp bestemt heller ikke, der er ingen baggrundsstøj eller urene detaljer, en ting som sagtens kan hænde med nogle modeller. Her er anvendt Earsonics S-EM6 V2 og Shanling ME100 – 2 vidt forskellige modeller prismæssigt.

Især Earsonics IEM modellen har det med at afsløre en del da det er et sæt i den rigtig gode ende, og som er tunet til at være meget neutral og præcis. 

Igen her viser Earmen TR-Amp til at give en sprød, balanceret og ikke mindst energisk oplevelse. 

Konklusion

Earmen TR-Amp er alt i alt en stærk desktop DAC og forstærker. Den er måske lige en tand for stor og tung til at have med i lommen sammen med telefonen, men den er nem at have med i rygsækken på ferie, arbejde eller lignende.

Lyden er fantastisk, og forstærker delen har masser power til at drive selv de krævende hovedtelefoner på markedet. 

USB-C standarden gør det nemt at købe et kabel i lige den længde der passer en bedst.

Både stor og lille jack indgang, der kan spille samtidigt giver en masse muligheder til skrivebordet. 

Earmen TR-Amp er klart anbefalet herfra.

Tak til DuneBlue for at lade mig låne enheden

Skriv en kommentar