Billede af mange forskellige typer høretelefoner

Høretelefon guide

Hvilken model type passer bedst til netop dit brug af høretelefoner?

Udvalget er stort, og variere meget i både pris og kvalitet, men der er en grund til at der findes så mange forskellige varianter, læs mere her for at få et overordnet indblik i de mange muligheder der findes på markedet indenfor høretelefoner.

In-ear høretelefoner

Billede af in-ear høretelefoner for at vise hvad afsnittet handler om
In-ear headphone med kabel

Engelske termer: in-ear headphones, in-ear monitors, iems, earbuds, in-ears

In-ear høretelefoner kender de fleste til, de medfølger typisk til enhver smartphone, og bliver forbundet til din enhed med et kabel.

De mest kendte modeller kommer med fast kabel, men mange HiFi producenter laver deres in-ears med aftagelige kabler til venstre og højre øreprop, typisk med en connector kaldet MMCX. 

Der findes også trådløse versioner, som blot har et kabel mellem de 2 ørepropper men forbindes trådløst til din enhed, de er især populære blandt løbere og generelt hos folk der dyrker aktiv sport. Der findes også nogle som er helt uden kabel, dem kommer jeg ind på nærmere om et øjeblik.

Til in ear høretelefoner kan man desuden justere lidt på komforten og lyden med forskellige tips, nogle foretrækker silikone, nogle gummi og andre skum propper.

Der vil løbende komme in ear høretelefoner test her på Fyrsten.dk

Shanling ME100 er en rigtig fin in ear høretelefon i den lavere ende af pris skalaen

Custom in-ears er også en stigende trend, disse bliver speciallavet så de passer 100% til dine øre, de er typisk et dyrt bekendtskab som med alt andet der bliver speciallavet.

Chi-fi

En meget stigende trend inden for in-ear høretelefoner er mere ukendte modeller fra Kina, de fleste betegner disse som Chi-fi (Kinesisk hifi) – det betyder ikke nødvendigvis de er billige, som i få kroner billige selvom det sagtens kan findes, men man får rigtig meget værdi for pengene her da firmaerne ikke har samme udgifter til marketing, distributør og forhandler. Langt de fleste sælges direkte fra producenterne på aliexpress, wish, amazon osv.

Jeg har en anmeldelse af Linsoul Tin Hifi T2 her

https://fyrsten.dk/test-af-linsoul-tin-hifi-t2-billig-in-ear-hoeretelefon-fra-kina/

Linsoul Tin Hifi T2, T3, Shozy og moondrop er blevet meget populære i de forskellige forums indenfor head-fi, som er betegnelsen for høretelefon Hifi. 

Moondrop Starfield in ear høretelefoner - med SpinFit CP145 silikone eartips på
Moondrop Starfield – med SpinFit CP145 silikone eartips på

In-Ear Fordele

  • Nemme at have med på farten i lommen
  • Da enhederne sidder så tæt i ørene isolere de rigtig godt mod støj
  • Gode til træning – nemt og billigt at udskifte slidte/ulækre dutter/tips
  • Kan findes ned i meget lave prisklasser

In-Ear Ulemper

  • Lydkvaliteten kan ikke måle sig med større høretelefoner grundet de fysiske begrænsninger af indmaden (i de fleste tilfælde) 
  • kablerne bliver tit viklet sammen (i de fleste tilfælde)

True Wireless headphones

Disse er helt fri for kabler, de fleste kender nok Apple Airpods, de kickstartede trenden for alvor, og satte standarden for metoden til at lade ørepropperne.

Der findes ikke rigtigt et dansk term for denne type. 

True Wireless in-ears kommer typisk med ladeetui til opladning af ørepropperne, så man kun skal oplade etuiet. Sennheiser og Sony er blandt de mest kendte udover Apple.

Jeg har en lille anmeldelse af Xiaomi Airdots som er den kinesiske producents bud på en meget billig model af denne type

Vil man ofre lidt mere har jeg også testet Sabbat E12 Ultra

True Wireless fordele

  • Helt fri for kabler, nemme at have med sig.
  • Isolering (og mulighed for støjreduktion)  

True Wireless ulemper

  • Batterilevetid
  • Lydkvalitet (samme begrænsning som kablede in-ears men også en begrænsning i hvor god lyd der kan overføres via trådløse bluetooth standarder)
  • Risiko for at tabe / miste dem
Sabbat E12 Ultra sammen med Xiaomi Airdots
Xiaomi Airdots og Sabbat E12 Ultra

On-ear

Engelsk term: On-ear headphones

Høretelefoner der sidder udenpå selve øret, de findes både kablede og trådløse.

Der findes en del varianter hvor hovedbøjlen kan sidde bag nakken istedet for oven på hovedet.

On-ear fordele

  • Kan typisk foldes sammen så de er nemmere at have med i tasken
  • Større batteri og dermed mere lyttetid pr opladning
  • God lydkvalitet da der er plads til en fornuftigt størrelse driver i disse

On-ear ulemper

  • Ikke lige så transportable som In-ears
  • Ikke ret god isolation i forhold til støj udefra

Over-ear / Hørebøffer / Around-ear

Engelsk term: Over-ear headphones, Around ear headphones

Høretelefoner i fuld størrelse, størrelsen på kopperne kan varierer men generelt set er disse den største fysiske model på det almindelige marked, her er virkelig mulighed for at finde noget i mange prisklasser og lyd kvalitetsmæssigt er spektret større.

store højtaler drivere og større batterier i de trådløse modeller i forhold til de andre typer.

Lukkede eller åbne? 

Engelske term: Closed back, open back

Designet på selve kopperne kan enten være lukkede eller åbne, dette påvirker hvor meget lyd der kan komme ind og ud af kopperne, bruger man sine høretelefoner på farten er en åben udgave helt sikkert en dårlig ide. Hjemme i stuen er historien straks en anden, en klar fordel med de åbne er at der kan laves et større soundstage / lydbillede.

Lukkede:

Her får man en intim lytteoplevelse som ikke kan forstyres af lyden udefra, du genere heller ikke nogen da lyden ikke lækker ud.

En rigtig populær og anmelderost model er Meze 99 Classics

Åbne:

Det føles mere som musikken er i rummet og ikke i koppen om dit øre. Det giver også en anden dynamik i lydbilledet. Men lyden lækker så andre omkring dig kan høre hvad musik du lytter til indenfor kort afstand, og omvendt kan man høre hvis nogen snakker til en, det kan både være en fordel og en ulempe.

De dyrer åbne modeller byder på rigtig hifi i god kvalitet, og mange af dem kræver også en forstærker for at give det fulde potentiale.

En forstærker kan dog efterhånden fås til billige penge, især en kombineret DAC (Digital Analog Converter) kan være en god følgesvend til dine nye høretelefoner. Hvis høretelefonerne er på mere end 50 Ohm vil jeg anbefale en forstærker for at få det optimale lyd.

Jeg har en test af en lille forstærker her

En anden fordel med de åbne er der kan komme lidt luft ind og ud så man ikke får det for varmt hvis man sidder med sine høretelefoner på i flere timer.

Earmen TR-Amp DAC sammen med hifiman Sundara og Philips Fidelio X2HR
Earmen TR-Amp DAC sammen med hifiman Sundara og Philips Fidelio X2HR

Planar magnetiske hovedtelefoner er næsten en kategori for sig selv, jeg har en høretelefon test af Hifiman Sundara her

Fleksibilitet

De fleste modeller indenfor Over-ear kan man skifte kablerne på, og puderne. Puder kan være en smagssag, men her er virkelig mulighed for at gøre det så komfortabelt som muligt, puder findes i læder, kunstlæder, velour blandt mange, med og uden memory foam.

Velour har en fordel at de ikke bliver varme og svedige, de er dog svære at holde rene for støv og hår fra kat og hund. 

Over-ear fordele 

  • Bedste lydkvalitet (i de fleste tilfælde)
  • Største batterier på de trådløse varianter = lang batterilevetid
  • De fleste trådløse modeller er med Noise Cancelling / aktiv støj reduktion hvilket gør dem til de perfekte høretelefoner til flyrejsen
  • Komfort

Over-ear ulemper

  • Klodsede at have med sig i forhold til mindre typer
  • Priserne er typisk højere
  • Mange gode modeller kræver forstærker

Musikken

Når høretelefonerne så er indkøbt kommer vi til det som det egentlig handler om, musikken.

Spotify og Tidal er blandt de mest populære musiktjenester eller musik streaming tjenester herhjemme. Der er en forskel i udvalget men også i mulighederne lyd kvalitets mæssigt, her vinder Tidal, men er også en dyrere løsning.

En anden mulighed er at købe FLAC filer, musik i høj opløsning og afspille på en dedikeret afspiller eller via Smartphone eller computeren med en god DAC koblet til.

På Android kan USB Audio Player Pro anbefales som musikafspiller app.

Når du skal vælge DAC er der flere parametre at tage med i overvejelserne, heriblandt lydkvalitet, formfaktor (størrelse) om man har behov for en transportabel løsning eller en dedikeret skrivebords model.

Test af kompakte DAC/Forstærkere:

Earmen TR-Amp

Fiio K3

AudioQuest Dragonfly Black

Test af dedikeret skrivebords DAC og forstærker

Simaudio Moon 230HAD DAC