Sennheiser HD 569 Anmeldelse

Test af Sennheiser HD 569 høretelefoner

Indpakning, tilbehør og første indtryk

De lukkede høretelefoner fra Sennheiser kommer i en fin æske, pakket godt ind, der medfølger 2 forskellige typer kabler, det ene til alm 6.3 Jack som er på 3 meter og det andet til almindelig 3.5 minijack på 1,2 meter. det sidst nævnte kommer desuden med en lille mikrofon på ledningen således man kan bruge hovedtelefonerne til samtaler på mobilen eller på pc. eneste minus er at kablet med mikrofonen er meget tyndt som ikke føles kvalitetsmæssigt på samme niveau som kablet med det store jack stik på.

Høretelefonerne kommer med tyndt hul til ledningerne som skal skrues fast, derfor kan man desværre ikke bare lige anvende andre kabler hvilket er lidt ærgerligt.

Komfort og design

Sennheiser HD 569 er en behagelig hovedtelefon at have på i flere timer, det omfavner hovedet tæt, det føles stramt om hovedet men uden at trykke eller være ubehageligt, det er nok lidt svært at forklare. 

Puderne under selve hoved båndet og på kopperne har memory foam som former sig nemt, de er betrukket med noget skind af en slags, det føles lækkert. Fordelen ved ikke at bruge læder er at man ikke får det så varmt eller svedigt om ørene efter lang tid brug. Jeg er stor fan af disse, komfortable som velour, men noget nemmere at holde pæne og rene end velour.

selve størrelsen på høretelefonerne er måske ikke det mest smarte at have med på farten, men bruger man full size hovedtelefoner på farten er disse ikke større end de populære modeller fra Bose, Sony eller Beats. den lave impedans på 23 ohm gør dem velegnet til brug med mobilen eller en bærbar computer.

Designet er nok en smagssag, personligt synes jeg det er klassisk Sennheiser på den gode måde, der sidder noget tyndt stof på ydersiden af hver kop som giver det et ekstra løft i at se ud af kvalitet, frem for måske en billig plastik overflade.

Selve skelettet på høretelefonerne er bygget i plastik men de føles robuste og af høj kvalitet.

Sennheiser HD 569 høretelefoner
Sennheiser HD 569

Lyd

Den bedste og korteste beskrivelse for lyden med Sennheiser HD 569 må være intim og varm, der er god fylde i lydbilledet, er man ude efter det helt store soundstage skal man kigge andetsteds.

Men det er rigtig fornuftigt for et par lukkede høretelefoner, især i denne prisklasse.

Akustisk guitar giver altid en god indikation på hvorvidt treble slår igennem, her er den stram og præcis, uden for meget syslen, det samme indtryk kommer ved vokalerne.

Bassen er varm og god, uden at blive for mudret ved høj volumen, den får lidt mere punch når jeg kobler høretelefonerne på en DAC/forstærker kombi som for eksempel min Audioquest Dragonfly Black. Hvis du vil læse lidt om netop den har jeg skrevet lidt om den her:

https://fyrsten.dk/kompakt-og-lille-usb-dac-med-livlig-lyd-dragonfly-black-fra-audioquest-imponere/

Men generelt set er lyden rigtig god ved almindelig brug på telefonen eller direkte i pc.

Jeg hører meget akustisk musik, især guitar og piano, her gør de det rigtig godt, ren klang og fin varme. 

Hvis man er mere til hiphop, rap eller rock gør de det også rigtig godt, forudsat at man værdsætter en neutral lyd med lidt varme, nogen vil måske foretrække mere bass til de genrer. Beats er populære til de 2 førstnævnte genre, men der dominere bassen alt for meget i min optik og vokalerne bliver mudret. 

Nogle høretelefoner spiller bedst ved høj volumen, disse synes jeg dog er rigtig godt balanceret så man får en god punch selv ved lav volumen, jeg har nydt mange øjeblikke i sofaen med en kop kaffe en søndag formiddag.

OK til mobil brug

Isolationen er rigtig god, og det er ikke meget lyd der lækkes når de sidder på hovedet, så disse høretelefoner er velegnet til at blokere støj og ikke til gene for andre hvis du for eksempel bruger dem i bussen eller derhjemme med familiemedlemmer i nærheden.

Mikrofonen på den almindelige ledning gør det fint, her er ikke snak om lige så god kvalitet som på et gaming headset for eksempel men den kan fint bruges til telefonopkald, den opfanger desværre meget lyd omkring sig, så den er ikke velegnet til længere samtaler i det offentlige rum.

Sennheiser HD 569 koblet til bærbar pc via Audioquest Dragonfly Black DAC

Gaming

Jeg har også benyttet disse høretelefoner sammen med Playstation 4, og til chat virker det ganske fint, mine medspillere har meldt at lyden var OK med mikrofonen.

De er ikke velegnet til FPS spil hvor det er vigtigt at vide hvor fodtrin kommer fra, men til Singleplayer spil og især bilspil er lyden sprød til filmsekvenser og detaljer.

Konklusion 

En god balance mellem lydkvalitet og pris i disse høretelefoner.

overordnet er jeg rigtig tilfreds med disse, komforten er god, lyden er god, og ikke anstrengende at lytte til i mange timer, lidt til den varme side på lydsiden som gør den lidt sjovere at lytte til end analytiske alternativer.

Jeg vil mene det er svært at finde et par høretelefoner som tilbyder samme oplevelse for de ca. 900 kr Sennheiser HD 569 koster ifølge pricerunner.

Selvfølgelig er der steder de kunne gøre det bedre, men i denne prisklasse er det forventeligt at gå på kompromis, jeg er imponeret over disse trods for at jeg ejer adskillige høretelefoner i en noget højere prisklasse.

Sennheiser HD 569

Link til Producenten:

https://da-dk.sennheiser.com/around-ear-hovedtelefoner-stereo-mikrofon-hd-569

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *