Indholdsfortegnelse
Chi-Fi Earbud til ca. 5 Dollars – så billige, du næsten bør eje et par
Chi-Fi entusiaster findes i mange afskykkelser, der findes et helt fællesskab for folk som elsker Earbuds, den type in-ear høretelefoner som ikke stikkes ind i ørekanalen men blot hviler i øret.
Den mest kendte model må være Apple Earpods som i de tidligere versioner mange år tilbage mindede om alle andre modeller på markedet.
Den type som altid fulgte med en mp3 afspiller eller en lomme radio for 20 år siden.
VE Monk modellen har altid været et samtaleemne i førnævnte Chi-Fi kredse, men også generelt i head fi forums, de er så billige at folk generelt mener at enhver høretelefon entusiast bør have et par i samlingen.
Design, tilbehør og komfort
Designet er egentlig ikke noget særligt, en billig skal som er lavet i noget røgfarvet klar plastik.
Kablet er betrukket med sort gummi, ligesom 99% af alle earbuds var i tidernes morgen, de vikler sig ind som bare pokker, det er helt nostalgisk at opleve igen.
VE Monk Plus kom i en lille sort plastikpose, foruden selve Earbuds høretelefonerne medfulgte et par skum covers, pads eller hvad man nu kan kalde de små banditter man trækker over selve høretelefon enhederne.
Der er 4 forskellige farver med så man kan krydre udseendet hvis man ønsker.
Komforten er som den nu er med denne type, nogen foretrækker skum dimserne på, andre uden, de sidder ikke specielt godt fast, og de isolere slet ikke.
De genere en smule uden skum overtræk på, men efter en times tid begynder skummet at kradse og genere lidt, men det er selvfølgelig forskelligt fra person til person.
Fordelen med denne type frem for almindelige In-ear høretelefoner eller IEMS, er at man typisk får en smule større soundstage, især i de billige modeller.
Det kan også være en oplagt type at give børnene, deres øre er meget mindre end voksnes og de passer generelt lidt nemmere end gummi propperne på in-ear høretelefoner.
Derudover er de selvfølgelig billige så det ikke gør nær så meget hvis de ødelægger dem, og VE Monk Plus kan ikke spille specielt højt uden forstærker så det er også et plus.
H2 Lyd
Det er lang tid siden jeg har haft et par Earbuds i ørene og jeg var positiv overrasket da jeg startede musikken op første gang.
Der er en åbenhed i soundstage, der er en fin klang i instrumenterne og vokaler lyder egentlig ganske udmærket, bassen må du dog primært tænke dig til.
Hvis jeg sammenligner med et par almindelig Earpods der medfulgte til en gammel Ipod Nano der for længst er smidt ud, synes jeg faktisk at VE Monk Plus lyder bedre.
Jeg oplevede ingen mærkbar forstyrrelser eller noget da jeg smed en DAC med forstærker indbygget foran, udover mere volumen får de lidt mere liv i vokalerne og soundstage en smule dybere.
VE anbefaler burn in på 10 timer, det har jeg i skrivende stund ikke fået gjort endnu, men jeg vil opdatere anmeldelsen hvis jeg får det gjort – der er dog mange andre spændende høretelefoner der har større prioritet, som fortjener mere lyttetid end disse.
Konklusion
Med en pris på ca. 5 dollars fra Aliexpress – kan man ikke andet end anbefale VE Monk Plus, især hvis børnene skal have et par med i skole til IT timerne eller lignende.
Grundet pasformen kan de være oplagte som høretelefoner til små øregange
Folk der interessere sig for head fi hobbyen skal nærmest eje et par bare for at prøve dem, nu er de også i min samling