Meze Empyrean anmeldelse

Håndlavet kærlighed til ørene 

Meze Empyrean er udlånt af DuneBlue

Meze Empyrean er en highend åben høretelefon udover det sædvanlige. 

Meze har altid været kendt for lækre materialer, flot, stilrent design, og god lyd.

Empyrean er alt dette og lidt til, der er kælet for detaljerne både indeni og udenpå.

Meze Empyrean er lavet i samarbejde med Rinaro, som har leveret driverne eksklusivt til denne høretelefon. 

Rinaro har haft med planar magnetisk teknologier at gøre siden starten af 80’erne, alt bliver håndsamlet på deres fabrik i Ukraine. 

Sammen med Meze har de lavet en høretelefon som byder på innovativ teknologi, fantastisk lyd og lækkert design, dette er essensen i Meze Empyrean som har været til udlån hos Fyrsten, Meze Audio’s første rigtige sæt high end hovedtelefoner.

Specifikationer 

  • Open over-ear høretelefon med unik driver (Rinaro Isodynamic Hybrid Array)
  • Impedans: 31,6 Ohm
  • Vægt 430 gram uden kabler
  • Aftagelig kabel (4 pin Mini-XLR i hver ørekop)
  • Frekvens 4Hz-110kHz
  • 2 års garanti

Link til Meze:

Link til Rinaro

http://www.rinaro.com/

Test udstyr

Kilder

  • Flac musikfiler via Foobar2000 og Musicbee (Windows 10 Pro)
  • Flac musikfiler via Clementine og DeaDBeeF (Linux Ubuntu 20.04)
  • Spotify (Windows 10 Pro)
  • Shanling M6 Pro (afspiller) – Spotify, Flac musikfiler

DAC og forstærker

Første indtryk, tilbehør, design og komfort 

Det første man møder er den sorte kuffert, ja, Meze Empyrean ligger simpelthen i en sort aluminiumskuffert. 

Det er da et eksklusivt indtryk der vil noget, indeni er der massere af skum som beskytter både høretelefoner og tilbehør, jeg er overbevist om at den beskytter mod både stød, slag, men også regn. 

Meze Empyrean kuffert
Meze Empyrean kuffert

Sammen med høretelefonerne ligger der nogle forskellige typer kabler, som alle føles utrolig lækre, der er kræset for kvaliteten uden tvivl.

Der var 3 forskellige slags med til det demo sæt Meze Empyrean jeg havde til låns men det er nok ikke alle der medfølger når man køber dem i butikken.

Umiddelbart virker det til at man vælger typen af kabler ved bestilling hvis man kigger de forskellige danske forhandleres hjemmeside.

Der ligger også et sæt ekstra puder således der både er Læder og stof puder med, stof puderne er i alcantara materiale.

Apropos puder, så er måden disse tages af og på noget af det nemmeste jeg har nogensinde har oplevet på et par høretelefoner, det er ganske enkelt genialt lavet. 

Man tager bare fat lige så stille så kommer de af, det gør det hurtigt og nemt at tage dem af og på, uanset om det er for at rengøre dem eller skifte mellem 2 forskellige typer der medfølger.

Empyrean fra Meze, liggende i medfølgende kuffert
Empyrean fra Meze, liggende i medfølgende kuffert

Designet af selve Meze Empyrean høretelefonerne er elegant og lavet i utrolig lækre materialer. 

Det er traditionelt Meze, og det er bestemt godkendt.

Pånær selve hovedbøjlen er alt lavet i aluminium, hovedbøjlen virker til at være lavet i carbonfiber, dette må være for at lette vægten og øge fleksibiliteten. Og så ser det bare drøn godt ud.

Under hoved bøjlen er der et læderbånd som hviler på hovedet når man har dem på, designet er set før med Meze 99 Classics, og det virker rigtig godt. 

Når vi nu er ved bøjle og hovedbånd kan jeg nævne at Meze Empyrean er nogle af de mest komfortable høretelefoner jeg har haft på hovedet nogensinde, de trykker ikke nogle steder og føles ikke tunge på nogen måde.

Puderne er rigtig behagelige, det gælder begge typer, læder puderne føles ikke varme efter lang tids brug som man godt kan opleve på andre høretelefoner med læder puder, jeg gætter på det er hullerne i indersiden som sørger for de kan få lidt luft. 

Skulle man blive generet kan dog vælge at bruge Alcantara puderne i stedet. 

Den måde selve kopperne er designet og monteret på hovedbøjlen er også virkelig godt lavet, de kan tiltes og drejes så de sætter sig lige som de skal, det gør dem også rigtig nemme og hurtige at få på og af hovedet. 

Lyd

Meze Empyrean spiller helt fantastisk!

Silkeblød og behagelig lyd med utrolig høj detaljegrad og kvalitet. 

Det er nok den bedste allround beskrivelse af Meze Empyrean. 

De lyder rigtig godt til alle genrer uden at favorisere nogle områder frem for andre. 

Lyden er meget åben, og mindes bedst om oplevelsen af at sidde i et rum med et sæt rigtige gode højtalere i et rum med den helt rigtige akustik. 

Meze Empyrean høretelefoner
Meze Empyrean høretelefoner

Bass

Det her område er nok det eneste sted jeg ikke kommer til at skamrose Meze Empyrean, så er du advaret. 

Bassen er responsiv, hurtig og detaljerig, men fylden mangler en smule, der mangler en smule punch og noget oomph. 

Hvis du er rigtig glad for bas er dette ikke høretelefonerne for dig, men hvis du er nået så langt her inde i anmeldelsen, vil jeg vove at påstå at det heller ikke er det du leder efter. 

Bassen er der dog på den måde at den komplementere musikken på den rigtige måde, jeg havde dog heller ikke forventet andet fra Meze.

Instrumenter

Der er en rolig, varm, detaljerig og silkeblød følelse af alle instrumenter i lydoplevelsen. 

De føles ikke sprøde eller stærke, men føles bare helt rigtige på en eller anden måde. 

Separationen er helt fantastisk og der er ingen mærkbare instrumenter der overskygger andre i lydbilledet, violinerne, celloen og guitaren spiller en afgørende rolle i en helt fantastisk lydoplevelse af Fink – Perfect Darkness. 

Trommeslag føles kontante og hurtige. 

Guitar strøgne føles utrolig naturlige, Chris Jones & Steve Baker med Long After You’re Gone er et nummer jeg har hørt mange hundrede gange, den måde guitar og mundharmonika skaber en stemning, er helt fantastisk med Meze Empyrean. 

Mundharmonikaen er heller ikke anstrengende på noget som helst tidspunkt, den er blød, behagelig og stemningsfuld hele vejen igennem nummeret. 

Igen vil jeg fremhæve behageligheden og naturligheden med guitaren, en måde som gør jeg ikke savner sprødhed, som jeg normalvis er rigtig glad for når jeg tester planar magnetiske hovedtelefoner.

Vokaler

Behagelig, jeg tror ikke det er et ord jeg har brugt førhen når der snakkes om vokaler, men jeg værdsætter den naturlige lyd vokalerne giver med Meze Empyrean. 

Hvis ikke soundstage var så bredt som det er, havde vokalerne måske været en smule mere intime i udtrykket. 

Men det komplimentere resten af den bløde lyd signatur som Meze Empyrean har. 

Meze Empyrean set fra siden
Meze Empyrean set fra siden

Soundstage

Intimt og på en måde personligt, man føler lydbilledet er tæt omfavnet ørene.

Når tonerne skifter mellem højre og venstre kop føles det som en blød og behagelig overgang.

Præcisionen i de forskellige retninger instrumenterne spiller føles meget nøjagtige og detaljeret. 

Naturlig og præcis separation og selve rumklangen med klassisk musik føles rigtig. 

Alcantara puderne giver en smule mere rum, og en åbenhed i soundstage, især live indspilninger føles mere rummelige og luftige. 

Konklusion 

Meze Empyrean er en ren fornøjelse at lytte til, her får du rigtig Hifi om ørene, ingen tvivl. 

Den behagelig lydsignatur er god til stort set alle genrer, og gør den til en rigtig god allround høretelefon, skulle man kun eje et par høretelefoner så vil Meze Empyrean være et rigtig godt bud. 

De er nemme at drive så det sætter ikke de store krav til mængden af power, men de fortjener en god DAC og forstærker, men det er klart et plus at de ikke er decideret strøm sultne. 

Stor tak til DuneBlue for lån af Meze Empyrean