Ideon 3R Master Time + Ayazi Mk. 2 DAC anmeldelse

Digital konvertering til Analog på den helt rigtige måde

Enhederne er udlånt af Audiophile

Græske Ideon Audio producere produkter med reference for øje, og fokusere udelukkende på produkter med høj performance indenfor digital lyd.

Denne anmeldelse er baseret på 2 af deres produkter, 3R Master Time som er en USB reclocker og Ayazi Mk2 DAC (Digital til Analog konverter)

Specifikationer

Ideon 3R Master Time

  • PCM, DSD kompatibel
  • Triple ultra-low noise linear power supply

Ideon Ayazi mk2 DAC

  • USB – 32 bit, Sampling rate: 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192, 3252.8, 384 kHz
  • Stereo unbalanced impedance: 250 Ohm

Fulde specifikationer kan ses på Ideon egen hjemmeside:

Ideon Audio 3R Master Time

Ideon Audio Ayazi Mk. 2 DAC

Ideon 3R Master time og Ayazi DAC
Ideon 3R Master time og Ayazi DAC set fra bagsiden

Test udstyr

Kilder:

Spotify og Tidal HiFi via bærbar computer med Windows 10 Pro

FLAC filer via Musicbee og Foobar2000 afspiller på Windows 10 Pro

Høretelefoner:

Åbne: Hifiman Ananda, Philips Fidelio X2HR

In-ear / IEM: Earsonics S-EM6 V2

Forstærker: 

Violectric HPA V200 

Der er udelukkende blevet lyttet uden Equalizer indstillinger.

3R Master Time kræser for dit USB signal 

Hele essensen af reclockeren som Ideon Audio har produceret her er at gøre signalet så rent som overhoved muligt, en enhed der kobles mellem PC og DAC. 

Den forbedre enkelt sagt lyden fra din PC, fremhæver detaljerne, re-clocker signalet ved brug af støj filtre og minimere tabet af data i overførslen fra PC’en. 

Derfra skyder den så det forbedrede og renere data videre til en DAC som så konvertere signalet fra digital til analog og overføre det videre til en forstærker, for så til sidst at ende med at give dig god lyd ud af dine høretelefoner eller højtalere. 

Ayazi mk2 DAC – en Digital til Analog konverter i særklasse

I denne anmeldelse er Ideon Audio Ayazi Mk2 brugt som DAC koblet på en hovedtelefonforstærker med et par gode høretelefoner tilsluttet. 

Den fødes via førnævnte 3R Master Time som er koblet til bærbar computer. 

Ayazi Mk2 har et neutralt stilrent design der matcher 3R Master Time så de smukt kan stilles ovenpå hinanden i et komplet hi fi system.

 

Ideon 3R Master time og Ayazi DAC set forfra
Ideon 3R Master time og Ayazi DAC set forfra

Lyden med Ideon Audio 3R Master Time og Ayazi Mk2 DAC

Det første man lægger mærke til når høretelefonerne kommer på hovedet er stilheden. 

Det lyder måske lidt dumt, men baggrunden er helt sort og stille, ingen små lyde, sitren eller lignende, det er næsten uvirkeligt. 

Det vidner om at der er “ro” på signalkæden når man ingen musik har spillende men at lyden på forstærkeren er sat til det volumen niveau man ønsker. 

Generelt set er der ingen tvivl om at der er et tab i dataen uden 3R Master time tilsluttet, da hele lydbilledet lige får et nøk i den helt rigtige retning! 

Imponerende og også overraskende at høretelefoner man har lyttet til i mange timer tilsyneladende ikke har spillet til sit fulde potentiale.

Soundstage 

Hifiman Ananda:

Et af de helt store steder man virkelig hører en forbedring med Ideon udstyret er med soundstage, det hele bliver større end det det har været før, hvor jeg primært har anvendt kombineret dac og hovedtelefonforstærker i en lidt anden prisklasse.

Der er mere dybde, større rum og flotte detaljer hele vejen rundt i lydbilledet. 

Earsonics S-EM6 V2:

Ikke så meget at skrive her, det er ikke en in-ear der er kendt for det store soundstage, her er forskellen med Ideon produkterne næsten umulige at høre i forhold til Shanling M6 Pro som er en dedikeret musikafspiller jeg anvender stort set dagligt med Earsonics.

Der er heller ingen negativ påvirkning, hvilket er rigtig fint da de godt kan være noget følsomme med hensyn til hvilke indspilninger der gør det godt.

Separationen mellem højre og venstre får dog et mærkbart løft især når jeg sætter Belle Mt. – Hydra på – et nummer med mange skift mellem højre og venstre kanal, et utroligt lækkert nummer med denne kombi af de 2 Ideon Audio produkter. 

Bassen 

Hifiman Ananda: 

Her sker der også noget, bassen går mere i dybden, og får mere luft og overskud.

De helt dybe kontrabasser i orkester indspilninger føles mere runde i afslutningerne og opløsningen er helt fantastisk. 

Hastigheden og sprødheden får et løft og fremhæver den specielle lydsignatur som planar magnetiske drivere giver.

Earsonics S-EM6 V2:

Lyd Signaturen generelt med disse in-ear høretelefoner byder ikke på noget specielt med hensyn til bas, de er meget neutrale og flade i det, så her er der ikke nogen specielle bemærkninger, foruden at selve subbas i baggrunds atmosfæren føles mere levende end hvad jeg normalt lægger mærke til når jeg bruger dem med min dedikeret afspiller.

Ideon Audio og Earsonics in-ear
Ideon Audio og Earsonics in-ear

Instrumenter 

Hifiman Ananda:

Også her forstærkes sprødheden ved de planar magnetiske høretelefoner.

Især ved akustisk guitar.

Violinerne får en afrundet blødhed der er virkelig lækkert, de få sekvenser der kan være lidt skarpe har mere ro og blødhed i de lysere strøg. 

Earsonics S-EM6 V2:

Her sker der virkelig noget særligt, nøjagtigheden og detaljegraden er Earsonics helt store force og med Ideon Audio kombien spændt for, er der virkelig kræs at hente. 

Det gør at det især er Soundtracks leveret af Hans Zimmer der afspilles i høj grad, til stor fornøjelse. 

Det er de små detaljer som sætter et stor smil på læben, og får sindet til at flyde sammen med den musikalske lydoplevelse som føles intim, følsom og bevægende.

Vokaler 

Hifiman Ananda: 

Vokaler får et dejligt løft af den ro der tilføjes til signalkæden, ved solo numre med kvindelige vokaler føles de silkebløde og meget naturlige. 

Det gør oplevelsen endnu mere intim og den helt sorte baggrund når der er pauser uden instrumenter og sang er en helt fantastisk oplevelse. 

Earsonics S-EM6 V2: 

Vokaler får ligesom med Ananda et løft og en behagelig ro. 

Det her område er endnu et hvor Earsonics lyder helt fantastisk generelt set, men Ideon gør noget magisk her, ligesom med instrumenterne.

Konklusion

Der er ingen tvivl om at Ideon Audio har styr på elektronikken i deres udstyr, lyden er utrolig rolig og detaljeret med 3R Master time foran Ayazi DAC’en. 

Hvis du har yderligere hifi komponenter tilsluttet med et par rigtig gode højtalere er jeg sikker på du vil få en god opgradering af dit eksisterende lydsystem ved at tilføje Ideon Audio produkterne. Designet er også meget neutralt og stilrent efter min mening.

Det giver i sig selv mere for pengene end hvis man isoleret set kun anvender hovedtelefoner. 

Der er helt sikkert også forskel på hvor gode høretelefoner man kobler på og jeg kan kun drømme om hvordan det hele lyder med et sæt Hifiman Susvara, HE-1000 eller Meze Empyrean for eksempel.

Ideon Stack + Violectric hovedtelefonforstærker og Hifiman Ananda
Ideon Stack + Violectric hovedtelefonforstærker og Hifiman Ananda

Tak til Audiophile for at give mig mulighed for at lytte til Ideon Audio produkterne